Vejledning

Kunne du tænke dig at arbejde med oplevelser, men er usikker på, hvordan du gennemfører denne form for forretningsudvikling i din virksomhed? Hvis svaret er ja, så bør du overveje at modtage vejledning hos Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Virksomheder får eksempelvis øje på mulighederne i forretningsudvikling i situationer hvor:

  • Virksomheden finder ud af, at selvom den opfatter sig som forskellige fra konkurrenterne, kender kunderne ikke forskel.
  • Virksomheden ønsker at skabe nye kundegrupper.
  • Ny ledelse eller generationsskifte fører til, at virksomheden vil prøve kræfter med kreative forretningselementer.
  • Virksomheden får øje på mulige potentialer med medier og interaktion med kunderne.
  • Et ønske om at nytænke den 'scene' eller salgsplatform, hvor kunden møder virksomhedens produkt eller service.
  • Virksomheder som er interesseret i forretningsudvikling generelt, og som blot vil afdække om oplevelsesbaseret forretningsudvikling er den rette vej at gå

Sandheden er, at det ikke nødvendigvis er alle virksomheder, der bør arbejde med oplevelser. Derimod bør alle virksomheder afklare, hvorvidt arbejdet med oplevelsesbaseret forretningsudvikling er en mulig vej til vækst. Derfor tilbyder CKO nu vejledning til virksomheder, der overvejer oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Formålet med centerets vejledning er, at flere virksomheder samarbejder med kulturlivet i udviklingen af oplevelser som en del af innovationsprocesser og forretningsudvikling, så virksomhederne oplever øget værditilvækst.

Mere information om vejledning
Hvis du er interesseret i at modtage vejledning, er du velkommen til at kontakte CKO på 4674 0290 eller sende en mail til info@cko.dk.