Fyraftenssalon

To ministre er blandt oplægsholderne, når OPGANG2 TURNÉTEATER inviterer til fyraftenssalon om kunst i hverdagen.

Den 13. marts kl. 16 – 18 inviterer OPGANG2 TURNÉTEATER til fyraftenssalon om kunst, inklusion og håb i forbindelse med teaterets 10 års jubilæum.

Arrangementet finder sted på Sønderbro Skole i København, hvor der vil være 10 oplæg fra en række af dansk kulturlivs markante og engagerede personligheder, der hver vil komme med deres bud på, hvad kunst er, kan, skal og betyder.

Oplægsholderne er:

  • Uffe Elbæk, kulturminister
  • Karen Hækkerup, social og integrationsminister
  • Erik Pold, medlem af Scenekunstudvalget, Statens Kunstråd
  • Firoozeh Bazrafkan, billed- og installationskunstner
  • Peter Westphael, direktør, Randers Egnsteater.
  • Nanna Rohweder, publikumsudvikler, Tåstrup Teater
  • Anders Glahn, Fritids- Ungdomsskoleleder, Gellerup
  • Pia Marcussen, kunstnerisk leder, Opgang2 Turneteater
  • Johanne Prahl, kulturchef, Bikubenfonden
  • Michael Aastrup Jensen, kulturpolitisk ordfører, Venstre.

 Vi glæder os meget til spændende dag, der forhåbentligt kan give OPGANG2 TURNÉTEATER og alle andre deltagere inspiration og indspark til yderligere 10 års kunstnerisk og kulturelt virke.